Til behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder og pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis kan man overveje såvel regenerativ endodontisk behandling som apexifikation.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Introduktion og formål
Dette er den femte artikel i en serie om kliniske anbefalinger fra European Society of Endodontology’s praktisk-kliniske retningslinjer for behandling af pulpitis og apikal parodontitis. I denne diskuteres regenerativ endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis.
Materiale og metoder
Udarbejdelsen af denne kliniske retningslinje på S3-niveau var baseret på en robust og transparent proces, som er beskrevet i de tidligere artikler. Der blev gennemført to systematiske litteraturoversigter med henblik på at beskrive og analysere tilgængelig forskning omhandlende forskellige muligheder for behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis, regenerativ endodontisk behandling og teknikker til apexifikation.
Resultater og konklusion
Til behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder og pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis kan man overveje såvel regenerativ endodontisk behandling som apexifikation. Aktuelt ved vi ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed, da der mangler kliniske forskningsresultater på området.
Klinisk relevans:
Denne kliniske retningslinje tilbyder en evidensbaseret tilgang til endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose med eller uden periapikal sygdom. Formålet er at viderebringe den bedste tilgængelige videnskabelige evidens vedrørende effektiviteten af regenerativ endodontisk behandling og apexifikation til behandling af sådanne tænder.
Retningslinjen understreger vigtigheden af og behovet for troværdige, sammenlignende undersøgelser som grundlag for kliniske beslutninger vedrørende denne patientgruppe.
Det konkluderes, at både regenerative endodontiske procedurer og apexifikation kan overvejes ved behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder og pulpanekrose med eller uden periapikal sygdom. Aktuelt vides det ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed, da der mangler klinisk evidens på området.
forfattere
Alina Wikström
overtandlæge, Folktandvården Stockholms län AB, Eastmaninstitutet Endodonti, Institutionen för Odontologi, Avdelningen för Pedodonti, Karolinska Institutet, Akademiskt barntandvårdscentrum, Sverige
Nelly Romani Vestman
overtandlæge, docent, Institutionen för Odontologi och Wallenberg centrum för molekylär medicin, Umeå Universitet, Sverige
Malin Brundin
universitetslektor, övertandläkara i endodonti, ph.d., Institutionen för Odontologi, Medicinska Fakulteten, Umeå Universitet
