Baggrund og formål
Parodontalkirurgi udgør et centralt element i den trinvise behandling af parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere effekten af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi på kliniske behandlingsresultater i konteksten af praksisdata fra danske tandklinikker.

Materiale og metoder
En struktureret litteratur søgning blev gennemført i PubMed/MEDLINE for artikler publiceret mellem januar 2000 og februar 2026. Systematiske reviews og metaanalyser blev prioriteret som primær evidenskilde, suppleret med enkeltstående RCT’er samt populationsbaserede data fra den danske PlanPerioMed-database i denne narrative oversigt.

Resultater
Regenerativ parodontalkirurgi opnåede 1,3-1,4 mm yderligere CAL-gevinst sammenlignet med konventionel lapkirurgi (OFD) baseret på 79 RCT (3.042 patienter). 10-års tandoverlevelse efter regenerativ parodontalkirurgi af parodontalt svært kompromitterede tænder var 88 %. Minimalt invasive parodontalkirurgiske teknikker (MIST/M-MIST) opnåede ækvivalente resultater med og uden biomaterialer ved 10-års opfølgning. Data fra danske tandklinikker viser, at kun 0,2 % af parodontitispatienterne fik foretaget parodontalkirurgisk behandling, på trods af at konventionel parodontalkirurgi var den eneste behandlingsmodalitet, der var associeret med opnåelse af parodontal sundhed hos patienter med parodontitis (HR 1,21; 95 % CI: 1,02-1,43).

Konklusion
Regenerativ parodontalkirurgi giver klinisk signifikante og holdbare forbedringer i CAL og PPD ved intraossøse knogledefekter og klasse II-furkaturinvolveringer. Den markante diskrepans mellem den kirurgiske effekt i kontrollerede forsøg og anvendelse af parodontalkirurgi i danske tandklinikker understreger behovet for fornyet fokus på strukturerede behandlingsforløb og implementeringsstrategier for at sikre, at parodontitispatienter tilbydes parodontalkirurgi.