Denne artikel giver en indføring i epidemiologiens metodologiske grundprincipper, herunder studiedesigns, hyppigheds- og associationsmål, samt hyppige kilder til systematiske og tilfældige fejl.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Tandlægens kliniske beslutninger hviler i stigende omfang på videnskabelig evidens. Det er imidlertid ikke alle forskningsresultater, der er lige pålidelige og anvendelige. En forståelse af epidemiologiens grundbegreber er afgørende for, om man kan vurdere odontologiske forskningsresultaters validitet og relevans.
Denne artikel omhandler centrale epidemiologiske metoder og begreber som studiedesigns, hvordan sygdommes hyppighed og sammenhæng med mulige risikofaktorer måles, samt årsager til systematiske og tilfældige fejl. Artiklen belyser, hvordan forskellige typer af studier og potentielle metodologiske faldgruber kan påvirke fortolkningen af forskningsresultater og dermed også evidensen.
Klinisk relevans:
Som kliniker står man bedre rustet til at foretage en kritisk vurdering af den odontologiske forskningslitteratur, hvis man har et basalt kendskab til epidemiologi, herunder studiedesigns, hyppigheds- og associationsmål og mulige fejlkilder.
Man bliver dermed i stand til på oplyst grundlag at tage evidensbaserede kliniske beslutninger, der passer til den enkelte patient, ikke mindst når det drejer sig om at vurdere en behandlings effektivitet og at overføre forskningsresultater til den kliniske hverdag.

