Kliniske undersøgelser har dokumenteret høj succesrate ved traditionel implantatforankret protetik. Men trods mangeårig anvendelse er der stadig udfordringer knyttet til behandling med dentale implantater. Det er fortsat vanskeligt at opnå et tilfredsstillende æstetisk resultat ved erstatning af enkelttænder i overkæbens frontregion, og ingen kan angive det ideele tidspunkt for indsættelse af implantatet efter ekstraktion. Mange patienter oplever den lange behandlingstid med dårlige midlertidige løsniger som problematisk. Placering af implantater i friske ekstraktionealveoler er en behandlingsstrategi, som efter nøje vurdering og planlægning kan benyttes ved enkelttandsimplantater. Direkte indsættelse reducerer antallet af kirurgiske indgreb, giver kortere behandlingstid og er derfor et mere patientvenligt behandlingskoncept. Observationsstudier indikerer imidlertid, at direkte indsættelse oftere mislykkes, og det kan være vanskeligt at forudsige det postoperative blødt- og hårdtvævsniveau. Alveolens morfologi kan også vanskeliggøre primær stabilitet og optimal placering af implantatet. Denne artikel ønsker med en kort gennemgang af litteraturen at præsentere fordele og ulemper ved direkte indsættelse af implantater og diskutere, hvilke kliniske vurderinger der bør foretages, før denne behandlingsform kan anbefales. To dokumenterede patienttilfælde illustrerer forskellige kirurgiske teknikker og vigtige faser ved direkte indsættelse af tandimplantater i friske ekstraktionsalveoler.