Baggrund – Mange skrøbelige ældre har dårlige tandsæt; stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, og rodrester med åbne rodkanaler ses hyppigt i kombination med periapikal og parodontal inflammation. Der ligger en stor udfordring for tandplejen i at forbedre den orale status for den voksende gruppe af skrøbelige ældre med egne tænder. Tandlæger er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere rodrester og destruerede tænder uden mulighed for restaurering på skrøbelige ældre patienter. 

Formål – Forfatterne har til hensigt at udarbejde anbefalinger, som kan hjælpe tandlæger med at tage kliniske beslutninger om, hvorvidt rodrester og stærkt destruerede tænder skal ekstraheres eller efterlades på skrøbelige ældre patienter. 

Konklusioner – Beslutninger om eventuel ekstraktion af rodrester bør tages på grundlag af et ønske om at forebygge smerte, ubehag, alvorlig inflammation og yderligere svækkelse af den orale sundhed. Såvel patientrelaterede faktorer som lokale forhold omkring den aktuelle rod bør indgå i overvejelserne.