Det er velkendt, at spyttet spiller en afgørende rolle for opretholdelse af mundhulens homeostase, og derfor har spyttet også haft en central position i forskellige aspekter af odontologisk forskning gennem tiderne. Indenfor de seneste årtier har der været særlig fokus på anvendelse af spyttet som biomateriale til screening for potentielle biomarkører, der kan anvendes til diagnostik og sygdomsmonitorering.

Spyt er velegnet til dette formål, idet det i modsætning til andre biologiske prøvematerialer som blod og dentale plakprøver kan indsamles let og non-invasivt. Spyttet udmærker sig desuden ved, at det indeholder et væld af biologisk materiale i form af afstødte humane celler, bakterier, DNA, RNA og proteiner, som potentielt kan sladre om tilstedeværelse af sygdomme i mundhulen og i resten af kroppen.

Endvidere har den teknologiske udvikling betydet, at spyttet især indenfor det seneste årti har været genstand for omfattende biomarkørforskning til diagnostik af en række orale sygdomme, herunder caries, marginal parodontitis og oral cancer, men også systemiske sygdomme som Sjögrens syndrom.