Huskeregel (RB-RB/LB-LB) til røntgenoptagelse af tandimplantater

Sekundær artikel

DATO:

Dansk

English

Introduktion – Optimale periapikale røntgenbilleder er en forudsætning for at kunne kontrollere knogleforholdene omkring implantater efter indsættelse. Formål – At evaluere en huskeregel i forbindelse med røntgenkontrol af skrueformede implantater. Materiale og metoder – Tandlægestuderende blev instrueret i anvendelse af RB-RB/LB-LBhuskereglen: Hvis gevindet fremstår uskarpt på højre side af implantatet (Right Blur), skal røntgenstrålen hæves (Raise Beam) for at opnå skarpt gevind på begge sider af implantatet, og tilsvarende, hvis gevindet er uskarpt på venstre side af implantatet (Left Blur), skal røntgenstrålen sænkes (Lower Beam). Periapikale røntgenoptagelser blev foretaget af fire implantater indsat med forskellig vinkling i en Frasaco OK/UK-model. De studerende optog et nyt billede af hvert implantat – med anvendelse af reglen – indtil et acceptabelt resultat var opnået. Alle billeder blev vurderet ”blindt” til én af fire kategorier; 1: perfekt, 2: ikke perfekt, men klinisk acceptabelt, 3: ikke acceptabelt og 4: håbløst. Resultater – For alle implantater gjaldt, at der opnåedes en bedre score i 64 % af omtagningerne, 28 % fik samme score, og 8 % fik en dårligere score. Der sås kun en lille variation mellem implantater med forskellig vinkling. I gennemsnit skulle der to optagelser til pr. implantat (interval: 1-8) for at opnå et klinisk acceptabelt billede. Konklusion – RB-RB/LB-LB-huskereglen anvendt i forbindelse med optagelse af optimalt projicerede periapikale røntgenbilleder af tandimplantater kunne nemt implementeres af uerfarne klinikere. Originalartikel var publiceret i Dentomaxillofacial Radiology: Schropp L, Stavropoulos A, Spin-Neto R, Wenzel A. Evaluation of the RB-RB/LB-LB mnemonic rule for recording optimally projected intraoral images of dental implants: an in-vitro study. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:298-304.

info

Nr. 12 | 2012

info

Nr. 12 | 2012

forfattere

Lars Schropp

lektor, tandlæge, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Andreas Stavropoulos

professor, dr.odont., ph.d., specialist i parodontologi, Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Fakultet, Malmö Universitet, Malmö, Sverige

Rubens Spin-Neto

Lektor, tandlæge, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Aarhus

Ann Wenzel

professor, dr.odont. ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University