Hereditært angioødem i odontologien

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Baggrund
Hereditært angioødem er en sjælden arvelig lidelse, der kan forårsage potentielt livstruende hævelser i larynx efter odontologisk behandling. Der gennemgås her en sygehistorie, som belyser behovet og mulighederne for profylaktisk behandling forud for tandbehandling.

Patienttilfælde
En 47-årig kvinde blev behandlet med danazol to gange forud for tandbehandling. Hun udviklede den ene gang efterfølgende angioødem, der initialt blev behandlet med højdosis tranexamsyre uden effekt. Ødemet persisterede, og patienten søgte behandling på skadestuen, hvor hun blev behandlet sent i forløbet og med insufficiente doser af komplement C1-inhibitor koncentrat. Tilstanden remitterede spontant efter få dage. Udviklingen af angioødem kunne formentlig være undgået ved korrekt profylakse med komplement C1-inhibitor koncentrat forud for tandbehandling.

Konklusion
Profylaktisk behandling af patienter med HAE beror på et individuelt grundlag, der tager højde for sygdomsaktivitet, tidligere behandlingstiltag og effekten heraf.

info

Nr. 8 | 2013

info

Nr. 8 | 2013

forfattere

Eva Hebbelstrup Rye Rasmussen

kursusreservelæge, Øre-næse-halsafdelingen, Køge Sygehus

Anette Bygum

overlæge, forskningslektor, Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital