Håndtering af patienter med medfødte og erhvervede blødersygdomme i tandlægepraksis
Planlægning er afgørende for at undgå per- og postoperativ blødning i forbindelse med tandbehandling på patienter med blødersygdomme.
DATO:
Dansk
English
Patienter med medfødte blødersygdomme som hæmofili, von Willebrands sygdom, trombocytdefekter og erhvervede hæmostasedefekter som immunt rombocytopeni (ITP) har øget risiko for blødning i forbindelse med tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb. Planlægning er afgørende for at undgå per- og postoperativ blødning i forbindelse med tandbehandling. Almindelig tandbehandling kan foregå i privat tandlægepraksis, mens udvidet parodontal behandling, tandekstraktion og øvrige kirurgiske indgreb i mundhulen hos patienter med medfødte blødersygdomme bør foretages på regionale tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger i tæt samarbejde med blødercentrene på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
Klinisk relevans:
Patienter med blødersygdomme har øget risiko for blødning i forbindelse med tandbehandling, især ved tandudtrækninger og andre kirurgiske indgreb i mundhulen. Grundig planlægning og tæt samarbejde mellem tandlæge, kæbekirurg og blø dercenter kan forebygge alvorlige blødningskomplikationer. De fleste almindelige tandbehandlinger kan gennemføres sikkert i privat praksis, mens mere omfattende indgreb bør udføres på hospital. Kendskab til de nødvendige forholdsregler bidrager til øget patientsikkerhed og en tryggere behandling for patienter med blødningstendens.
forfattere
Eva Funding
Klinisk lektor, overlæge, speciallæge, Afdeling for Blodsygdomme, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Peter Buur Van Kooten Niekerk
Overlæge, speciallæge, Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital Skejby
Thomas Kofod
ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
