Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Forekomsten af dental agenesi beskrives ved en gennemgang af tidligere publicerede undersøgelser. Prævalensen af agenesi i det permanente tandsæt er rapporteret fra 2,2 % til 10,1 % i forskellige populationer. Forekomsten er 1,4 gange større hos kvinder end hos mænd, og forekomsten i Europa er større end i Nordamerika. I det primære tandsæt er prævalensen af agenesi under 1 % i skandinaviske studier. Mangel på 1-2 tænder ses hos 82,9 % af alle personer med agenesi i det permanente tandsæt. Mangel på mindst seks permanente tænder optræder hos 2,6 %, og det svarer til en prævalens på 0,14 % i den samlede population. I det permanente tandsæt kan der være agenesi af alle tandtyper. Anden præmolar i underkæben udgør 41 % af alle permanente tænder med agenesi, mens anden præmolar og den laterale incisiv i overkæben udgør henholdsvis 21,2 % og 22,9 %. Dental agenesi kan optræde som delsymptom ved en række syndromer, fx hypohidrotisk ektodermal dysplasi, Downs syndrom og Williams syndrom. Den centrale registrering af tandforhold i den danske børnepopulation (OCRblanketten) indeholder også oplysning om dental agenesi. Registerets tal for agenesi afviger fra resultaterne i større danske populationsundersøgelser. Det konkluderes derfor, at der er behov for en kvalitetsforbedring på dette område.
forfattere
Hans Gjørup
overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Odontologisk Landsdelsog Videncenter, Tand- Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospit
Sven Poulsen
professor emeritus, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Sektion for Pædodonti, Health, Aarhus Universitet

