Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Protetisk erstatning af defekte og nedslidte led regnes verden over i dag for rutineindgreb. I USA foretages ca. 500.000 ledalloplastikker årligt, mens tallet i Danmark er ca. 12.000. Størstedelen af disse operationer foregår som udskiftning af hofteled, hoftealloplastikker. I Danmark ses under 100 infektioner årligt - under 0,8 %, i forbindelse med disse indgreb. Ingen er dokumenteret som en direkte følge af en infektion i tænder og kæber. I resten af verden er der rapporteret enkelte tilfælde af infektioner, som muligvis kan associeres til betændelsestilstande i mundhulen. Der er ikke foretaget randomiserede studier for at klarlægge, om der er en egentlig sammenhæng mellem infektioner i alloplastikker og infektion i mundhulen. Formålet med artiklen er at belyse, om der er indikation for sanering af tandsættet inden udskiftning af led. Desuden vil indikationen for antibiotikaprofylakse i forbindelse med tandbehandling på patienter med kunstige led blive diskuteret.
forfattere
Marcellino Fernandes
specialtandlæge, Kæbekirurgisk Afd., Glostrup Hospital
Simon Storgård Jensen
professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Jes Bruun Lauritzen
professor, institutleder, dr.med., Ortopædkirurgisk Afd., Bispebjerg Hospital
Henrik Løvendahl Jørgensen
overlæge, Klinisk Biokemisk Afd., Bispebjerg Hospital

