Denne oversigtsartikel beskriver state-of-the-art diagnostik og klassifikation af myofasciale orofaciale smerter qua International Criteria for Orofacial Pain (ICOP) samt en kortfattet diskussion af risikofaktorer og anvisning af ikke-invasiv behandling.
Fokusartikel
DATO:
Dansk
English
Smerter fra den orofaciale muskulatur er formodentlig en situation, langt de fleste mennesker vil opleve en eller flere gange i løbet af livet. Der er stor sandsynlighed for, at det odontologiske team vil støde på disse mennesker blandt deres patienter, hvilket kræver indsigt i og forståelse for, hvad muskelsmerter er, og hvordan de håndteres.
Denne oversigtsartikel beskriver state-of-the-art diagnostik og klassifikation af myofasciale orofaciale smerter qua International Criteria for Orofacial Pain (ICOP) samt en kortfattet diskussion af risikofaktorer og anvisning af ikke-invasiv behandling.
Klinisk relevans:
Korrekt diagnostik og klassifikation af orofaciale smerter er et ”must”, idet overvejelser om håndtering udspringer herfra, og hvor eventuelle differentialdiagnoser og behov for supplerende undersøgelser har været overvejet. Det kan anbefales at anvende ICOP-kriterierne for myofasciale orofaciale smerter, da der som et væsentlig nyt element er introduceret den tidsmæssige faktor. En af de afgørende overvejelser er derfor, om der er tale om akutte eller kroniske smerter, idet patofysiologi og behandling/håndtering er afgørende forskellig. Den kliniske undersøgelse af de store tyggemuskler kan gennemføres på få minutter, men skal altid ses i sammenhæng med en detaljeret anamnese om smerternes karakter og individuelle risikofaktorer. Diagnostik og foranledning af relevant, ikke-invasiv behandling af myofasciale orofaciale smerter er tandlægens arbejdsområde og ansvar. De fleste patienter kan og bør håndteres i privat praksis, men specielt ved mere komplekse og kroniske smerter kan det være relevant at foretage henvisning til fx specialafdelingerne ved de odontologiske institutter.
forfattere
Peter Svensson
professor og sektionsleder, tandlæge, dr.odont., odont.dr. (h.c.), ph.d., Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og gæsteprofessor, Odontologisk Fakultet, Malmø Universitet
læs også
VIDENSKAB
20.12.2021
Ny international klassifikation af orofaciale smerter
VIDENSKAB
20.12.2021
Smerte som følge af sygdomstilstande i dentoalveolære og tilgrænsende strukturer – Hvordan kan den nye internationale klassifikation for orofacial smerte (ICOP) være til hjælp?
VIDENSKAB
20.12.2021
Smerte i kæbeleddet


