Der findes ingen eksakte tal for forekomsten af fødevareallergi i den danske befolkning. Den kumulerede forekomst af fødevareallergi hos børn i de første tre leveår skønnes at være på 7-8 %, hvoraf hovedparten vokser sig fra det. Punktprævalensen af diagnosticeret fødevareallergi hos voksne er 3 %.

Det er ofte almindelige fødevarer, som udløser allergiske reaktioner, fx æg, mælk, nødder, skaldyr, jordnødder og frisk frugt. Krydsreaktioner er den mest almindelige fødevareallergi hos større børn og voksne. Pollenallergikere udgør her en særlig risikogruppe, idet op til halvdelen reagerer allergisk på visse typer af frisk frugt og grøntsager, hvilket kan udløse oralt allergisyndrom. Krydsreaktioner kan potentielt også udløses i forbindelse med tandbehandling som følge af eksponering for de forskellige materialer, der anvendes i tandlægepraksis.

Det er væsentligt at skelne mellem fødevareallergi og fødevareintolerance. Ved fødevareallergi aktiveres immunsystemet via et IgE-medieret respons. Fødevareintolerance er derimod en form for hypersensibilitet over for et eller flere fødeemner, enten pga. manglende nedbrydning i mave-tarm-kanalen som fx ved laktoseintolerance eller pga. en autoimmunbetinget inflammation i tarmen som ved cøliaki. Den præcise forekomst af fødevareintolerance kendes ikke, men skønnes at være lavere end for fødevareallergi. De mest almindelige former for fødevareintolerance er laktoseintolerance og cøliaki. Udiagnosticeret og ubehandlet kan disse tilstande medføre malabsorption og dermed orale manifestationer som bl.a. emaljedefekter og aftøs stomatitis.

Nærværende artikel gennemgår de mekanismer, der ligger til grund for fødevareallergi og -intolerance, de relaterede symptomer og orale manifestationer samt udredning og behandling af disse tilstande.