Tandlæger arbejder i dag med tre typer af receptorer til intraorale røntgenundersøgelser: den konventio- nelle dentalfilm, et fosforpladesystem eller en sensor med eller uden ledning. Artiklen beskriver fysisk- tekniske forhold for disse receptorer, fejl under bil- leddannelsen, problemer i forbindelse med patientun- dersøgelsen, herunder ubehagsfølelse for patienten, omtagningsfrekvens og dosis. Desuden beskrives forhold, der bør lægges vægt på ved betragtningen af det digitale billede på en monitor samt nyere dia- gnostiske undersøgelser, hvor digitale receptorer har været anvendt, eventuelt sammenlignet med film, til diagnostik af carieslæsioner, marginal og apikal knog- le og rodfrakturer, i forbindelse med endodontisk be- handling og til at skelne mellem dentalmaterialer. Bil- ledbehandling efter optagelsen er et vigtigt element i digital billeddannelse, og udbyttet diskuteres, ligesom der peges på fremtidens mulighed for diagnosespeci- fik billedbehandling. Desuden diskuteres, hvilke hen- syn der bør iagttages i forbindelse med lagring af det digitale billede og ved forsendelse over internettet