Fedme og risiko for marginal parodontitis

Litteraturgennemgangen tager udgangspunkt i de biologiske mekanismer, der udløses i fedtvæv ved overvægt/fedme og medfører en kronisk inflammatorisk tilstand med frigivelse af bl.a. adipokiner. Epidemiologiske tværsnitsog longitudinelle studier af relationen mellem overvægt/fedme og parodontitis resumeres.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Oversigtsartiklen, der er af narrativ karakter, beskriver sammenhængen mellem overvægt/ fedme og marginal parodontitis.

Artiklen er baseret på et udvalg af nyere engelsksproget litteratur og motiveres af den øgede forekomst af overvægtige og fede i befolkningen. Desuden er det afgørende, at tandlæger forholder sig kritisk til systemiske tilstandes mulige konsekvens for udvikling, forværring og behandling af marginal parodontitis. Der nævnes forskellige mål for fedme, hvor body mass index (BMI) og taljeomkreds er de mest anvendte.

Problematikken vedrørende tidligere studiers anvendelse af forskellige kriterier for marginal parodontitis berøres.

Litteraturgennemgangen tager udgangspunkt i de biologiske mekanismer, der udløses i fedtvæv ved overvægt/fedme og medfører en kronisk inflammatorisk tilstand med frigivelse af bl.a. adipokiner. Epidemiologiske tværsnitsog longitudinelle studier af relationen mellem overvægt/fedme og parodontitis resumeres.

Endelig konkluderes, at overvægt, fedme, stort taljemål og vægtstigning er associeret med øget risiko for udvikling af marginal parodontitis. Fedtakkumulering kan dermed tænkes at spille en rolle i udviklingen af marginal parodontitis hos voksne.

Klinisk relevans:

Fedme og overvægt er et voksende problem, også blandt danskere. Tilstanden har systemiske såvel som orale inflammatoriske konsekvenser. Oversigtsartiklen giver baggrundsviden om sammenhængen mellem overvægt/ fedme og marginal parodontitis ved at berøre de biologiske mekanismer og resumere nyere epidemiologisk litteratur. Det er relevant for klinikeren at være opdateret om disse sammenhænge i sin rådgivning og behandling af patienter.

info

Nr. 4 | 2017

info

Nr. 4 | 2017

emner