Etik i børnetandplejen med særligt fokus på børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom

Autonomi, integritet og informeret samtykke er vigtige begreber i mødet med patient og forældre, og tandlægen må også indimellem være parat til at vikariere autonomi.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English




I dag konsulteres tandplejen af flere og flere børn og unge med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom. Disse patienter skal principielt tiltales og varetages på samme måde som alle andre patienter; men i behandlingen af børn med funktionsnedsættelse eller sygdom opstår der nok oftere situationer og etiske dilemmaer, hvor tandlægen føler behov for at standse op, reflektere og analysere, inden hun/ han går videre med behandlingen. Autonomi, integritet og informeret samtykke er vigtige begreber i mødet med patient og forældre, og tandlægen må også indimellem være parat til at vikariere autonomi.








Klinisk relevans:

Børn udgør en stor del af befolkningen, næsten 25 % i Sverige er under 20 år. Andelen af børn med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse udgør mindst 8 % og er stigende. Langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse omfatter tilstande, som begrænser daglige aktiviteter eller medfører behov for specielle medicinske eller andre interventioner. Tandplejen konsulteres af flere og flere børn med forskellige typer af medicinske sygdomme, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Varetagelsen af denne patientgruppe stiller undertiden andre krav til tandplejeteamets optræden end behandling af raske børn og unge med typisk udvikling. Dette involverer også etiske aspekter.

info

Nr. 9 | 2016

info

Nr. 9 | 2016

forfattere

Gunilla Klingberg

professor, odont.dr., Avdelningen för Pedodonti, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola, Malmö, Sverige

Johanna Norderyd

övertandläkare, Kompetenscenter, Odontologiska Institutionen, Jönköping, och Jönköping University, Jönköping, Sverige