Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Der er voksende evidens for, at overdrevet indtag af sure drikke- og fødevarer prædisponerer for dentale erosioner og bidrager væsentligt til udvikling af erosivt tandslid. Formålene med det foreliggende arbejde var: (1) at bedømme det erosive potentiale for 116 levneds- eller lægemidler; (2) at bestemme de kemiske egenskaber, der har betydning for det erosive potentiale. Der blev fremstillet emaljeprøvelegemer ud fra 300 primære og 1.020 permanente humane tænder, og der blev dannet pellikel ved hjælp af humant spyt. De undersøgte produkters erosive potentiale blev beregnet ud fra ændringer i emaljens hårdhed efter to minutters inkubering med produkterne. Til yderligere karakterisering af produkterne blev følgende kemiske egenskaber bestemt: pH, titrerbar syre til pH 7, koncentrationer af Ca, Pi og F samt mætningsgrad med hensyn til hydroxylapatit. Vi konkluderer, at visse drikkevarer, fødevarer og lægemidler kan forårsage erosion; men pH er ikke den eneste afgørende faktor, idet en del sure produkter ikke fremkaldte erosion.
Klinisk relevans:
Forekomsten af dentale erosioner er stigende. De irreversible og progredierende vævsdestruktioner kan påvirke patienternes livskvalitet og nødvendiggøre restaureringer. Det er derfor vigtigt at forebygge erosioner så tidligt som muligt. Når du som tandlæge rådgiver dine patienter om forebyggelse af erosion, bør forskellige drikke- og fødevarers erosive egenskaber have en central placering, da de udgør en væsentlig risikofaktor, som patienterne tilmed selv har stor indflydelse på. Dette vademecum giver en oversigt over erosive egenskaber ved en række forskellige drikke-, fødevarer og lægemidler.
forfattere
Adrian Lussi
professor emeritus, dr.med.dent., Department of Restorative, Preventive and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland
Samira Helena Joao-Souza
tandlæge, ph.d., Department of Restorative, Preventive and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland
Brigitte Megert
Laborant, Klinik für Zahnerhaltung, Präventiv- und Kinderzahn-medizin, Universität Bern
Thiago Saads Carvalho
forskningsleder, dr.med.dent., Department of Restorative, Preventive and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland
Tommy Baumann
forsker, dr.phil.nat., Department of Restorative, Preventive and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland
