Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Formålet med denne undersøgelse var at kortlægge forskelle i parodontal status og tilstedeværelsen af subgingivale bakterier i en population af danske kvinder der havde født prætermt i forhold til en population af kvinder der fødte til termin. Toogtyve kvinder der havde født prætermt (før 35. fulde svangerskabsuge), og 33 kvinder der havde født til den fastsatte termin (mellem uge 38 og 41), inkluderedes i undersøgelsen. Den parodontale undersøgelse omfattede: plakindeks (PlI), pochemål (PPD) og blødning ved pochemåling (BOP). Approksimale afstande fra emaljecementgrænsen (CEJ) til det marginale knogleniveau (MBC) blev målt på bitewing-røntgenoptagelser. Hos 31 deltagere (16 der havde født prætermt, og 15 der havde født til den fastsatte termin) blev den subgingivale plak analyseret vha. metoden Checkerboard DNADNA hybridization. Der observeredes forskel på de to undersøgte grupper mht. variablene »tvillingefødsel« (p = 0,0064) og »ryger« (p = 0,03). Hverken de parodontale variable eller den mikrobiologiske analyse afslørede forskel på de to grupper. Undersøgelsen kunne ikke påvise en sammenhæng mellem præterm fødsel og marginal parodontitis.
forfattere
Gunnar Dahlén
odont.dr., Avdelning för Oral Mikrobiologi och Immunologi, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborg Universitet
Palle Holmstrup
professor, dr.odont., odont.dr. (h.c.). ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tanja Skuldbøl
cand.odont., ph.d.-studerende, Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundheds- videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kaj Stoltze
Lektor emer., ph.d. Afd. for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Keld Hagen Johansen
overlæge, Pædiatrisk Enhed, Hillerød Sygehus
