Formål
En retrospektiv undersøgelse af 19 patienter behandlet med en kombination af zygomaimplantater og standardimplantater i maksillen. Implantatoverlevelse og komplikationer blev anvendt som effektparametre, hvorimod biologiske og tekniske/mekaniske komplikationer ikke blev vurderet.

Materiale og metoder
Fra januar 2001 til januar 2008 fik 19 tandløse patienter indsat 48 zygomaimplantater og 72 standardimplantater i maksillen på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I de tilfælde, hvor der fandtes udtalt atrofi af maksillen og pneumatisering af sinus maxillaris, blev der foretaget forudgående sinusopbygning med autologt knogletransplantat fra hoftekammen. Ligeledes fik fire patienter foretaget nasalløft i forbindelse med indsættelse af standardimplantater. Den efterfølgende protetiske rekonstruktion inkluderede en skrueretineret fuldbro hos 10 patienter og en hybridprotese hos ni patienter.

Resultater
I alt blev der mistet fire zygomaimplantater og seks standardimplantater, resulterende i en implantatoverlevelse på 92 % for begge implantattyper efter en gennemsnitlig observationsperiode på 59 måneder. Postoperativ infektion opstod hos ni patienter, som blev sufficient behandlet med antibiotika uden behov for kirurgisk behandling. Persisterende dobbeltsyn forekom hos en patient, sandsynligvis som følge af beskadigelse af indholdet i orbita under udboring til zygomaimplantatet. Dobbeltsynet blev behandlet med kirurgisk korrektion ved øjenafdeling og korrektiv brille.

Konklusioner
Overlevelsen af zygomaimplantater synes sammenlignelig med overlevelsen af standardimplantater og implantater indsat i forbindelse med sinusløftprocedure. Imidlertid er indsættelse af zygomaimplantater forbundet med en øget komplikationsrisiko sammenlignet med de øvrige behandlingsmodaliteter, hvorfor zygomaimplantaterne i dag fortrinsvis anvendes til traume- og resektionspatienter.