Resultaterne viser, at en tandpasta, der indeholder enzymer og proteiner, signifikant kan ændre det orale mikrobioms økologi (på artsniveau), så mikrobiomet fremtræder mere sundt.
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Vi ved nu, at de mange arter, der udgør det orale mikrobiom, spiller en nøglerolle for opnåelse og vedligeholdelse af oral sundhed. Muligheden for at kunne foretage taksonomisk bestemmelse af mikrobiomet på artsniveau er en forudsætning for at kunne beskrive dets diversitet og dets sammenhæng med sundhed og sygdom. Vi rapporterer her, hvilke økologiske virkninger brugen af tandpasta med enzymer og proteiner har på plakkens mikrobiom sammenlignet med en kontroltandpasta. Resultaterne påviser, at en tandpasta, der indeholder enzymer og proteiner, kan fremme spyttets naturlige forsvarsmekanismer og fremkalde en ændring i mikrobiomets sammensætning med et øget antal af bakterier, der er forbundet med parodontal sundhed, og et samtidigt fald i antallet af bakterier, der er forbundet med parodontal sygdom. Den statistiske analyse viser signifikant forøgelse af 12 arter, der er forbundet med parodontal sundhed, heriblandt Neisseriaarter, og signifikant reduktion af 10 arter, der er forbundet med parodontal sygdom, heriblandt Treponema arter. Resultaterne viser, at en tandpasta, der indeholder enzymer og proteiner, signifikant kan ændre det orale mikrobioms økologi (på artsniveau), så mikrobiomet fremtræder mere sundt.
Klinisk relevans:
Undersøgelsens data bekræfter, at en tandpasta, der er sammensat med henblik på at styrke spyttets naturlige forsvarsmekanismer, medfører positive ændringer i mikrobiomet, som er mere forenelige med sundhed. Nærmere betegnet påvises det, at en tandpasta med enzymer og proteiner over tid kan føre til en forøget relativ forekomst af sundhedsrelaterede bakterier i plak og samtidig en faldende forekomst af sygdomsrelaterede bakterier.

