Elektrisk eller manuel tandbørste – hvad er mest effektivt?

Formålet med denne oversigt er at bedømme effektiviteten af manuelle versus elektriske tandbørster med hensyn til plakfjernelse og reduktion af gingival inflammation.

Fokusartikel

DATO:

Dansk

English

Baggrund
Tandbørstning to gange dagligt er vigtigt til opretholdelse af sunde orale forhold. Formålet med denne oversigt er at bedømme effektiviteten af manuelle versus elektriske tandbørster med hensyn til plakfjernelse og reduktion af gingival inflammation.

Materiale og metoder
Vi søgte efter relevante artikler i PubMed med den begrænsning, at artiklerne skulle være engelsksprogede, publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter og tilgængelige i fuldtekst.

Resultater
For raske personer er elektriske tandbørster mere effektive end manuelle tandbørster til fjernelse af plak og reduktion af gingival inflammation. Blandt børn er elektriske tandbørster mere effektive end manuelle. For personer i ortodontisk behandling med fast apparatur og for personer i sårbare situationer, fx med fysiske eller intellektuelle handicaps, er elektriske og manuelle tandbørster lige effektive. For patienter med parodontitis eller caries er der kun få studier, der har sammenlignet effektiviteten af elektriske versus manuelle tandbørster.

Konklusion
Der er varierende resultater vedrørende effektiviteten af elektriske versus manuelle tandbørster. Den bedre effekt af elektriske tandbørster i nogle patientgrupper skal ses i sammenhæng med den højere pris sammenlignet med manuelle tandbørster, men også i sammenhæng med de meget højere omkostningerved tandlægelig behandling sammenlignet med forebyggende tiltag, som patienterne selv står for, fx tandbørstning.

Klinisk relevans:

God mundhygiejne er vigtigt for alle. Tandbørster findes i mange udformninger og fabrikater og kan være enten manuelle eller elektrisk drevne. Den bedre effekt af elektriske børster i nogle patientgrupper skal ses i sammenhæng med den højere pris sammenlignet med manuelle tandbørster, men også i sammenhæng med de meget højere omkostninger ved tandlægelig behandling sammenlignet med forebyggende tiltag, som patienterne selv står for, fx tandbørstning. 

info

Nr. 2 | 2025

info

Nr. 2 | 2025

forfattere

Elina Väyrynen

Tandlæge, ph.d.-studerende, Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu, Finland

Christian Damgaard

Annica Almståhl

Associate professor, ph.d., Department of Oral Microbiology and Immunology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, and Department of Oral Health, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden