Efficacy of cone beam computed tomography for assessment of impacted mandibular third molars: a review based on a hierarchical model of evidence

Effekten af at anvende CBCT til at vurdere tredjemolarer i underkæben: En røntgenundersøgelse af visdomstanden i underkæben udføres for at hjælpe kirurgen med at lægge en behandlingsplan.

Sekundær artikel

DATO:

Dansk

English

Effekten af at anvende CBCT til at vurdere tredjemolarer i underkæben: En røntgenundersøgelse af visdomstanden i underkæben udføres for at hjælpe kirurgen med at lægge en behandlingsplan.

Panoramaundersøgelse har været den foretrukne metode til at supplere eller erstatte en periapikal optagelse; men når de konventionelle optagelser viser en overprojektion mellem tredjemolaren og c. mandibulae, og der samtidig er specifikke radiologiske tegn, der indikerer en tæt kontakt mellem n. alv. inf. og tanden, kan der være indikation for at foretage en 3-d-undersøgelse med Cone Beam computer-tomografi (CBCT). Denne oversigtsartikel summerer videnskabelige artikler, der har beskrevet effekten af at anvende CBCT til at vurdere tredje molar i underkæben før fjernelse, og klassificerer disse artikler ved hjælp af en sekstrins hierarkisk model, først publiceret af Fryback og Thornbury (1991). Niveau 1-3 i modellen indeholder studier på lavt evidensniveau, hovedsageligt omfattende tekniske parametre for CBCT-metoden og den diagnostiske rigtighed af billederne. Niveau 4-6 i modellen indeholder studier på højere evidensniveau, idet sådanne studier vurderer røntgenmetodens effekt på behandlingsplanen og på behandlingens resultat, dvs. om patienten har haft gavn af, at denne metode blev anvendt i stedet for en konventionel metode, og niveau 6 ser desuden på effekten for samfundet, herunder de økonomiske omkostninger ved metoden. Der eksisterer ganske få studier, der har undersøgt, om CBCT før fjernelse af en tredje molar i underkæben har nogen effekt for patienten. Foreløbigt må det antages, at CBCT kan anvendes, hvis der er mulighed for, at CBCT-undersøgelsen vil ændre behandlingsplanen for patienten. Der er flere studier i gang med det formål at vurdere, om undersøgelsen er til gavn for patienten.

info

Nr. 9 | 2015

info

Nr. 9 | 2015

forfattere

Ann Wenzel

professor, dr.odont. ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Louise Hauge Matzen

adjunct, ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University