Holdbarheden af tænder restaureret med rodstifter afhænger af et væld af faktorer. Finite element (FE) -analyse er et softwareværktøj, der anvendes til beregning af spændingsfordeling i komplekse strukturer, også tandrestaureringer. Formålet med denne undersøgelse var at analysere effekten af rodstiftens diameter, længde, elasticitetsmodul og adhæsive binding på spændingsdannelsen i en tand restaureret med en rodstift, opbygning og guldkrone. Der konstrueredes en axisymmetrisk tredimensionel model, der omfattede dentin, parodontalmembran, kortikal og trabekulær knogle, gingiva og guttaperka. Som kontrolrodstift valgtes en cylindrisk titanstift med en diameter på 1,4 mm, længde i rodkanalen på 10 mm og elasticitetsmodul på 112 GPa. Rodstiften blev simuleret til enten at være adhæsivt bundet eller ikkeadhæsivt bundet til dentinen i rodkanalen. Guldkronen blev belastet med 100 N, og de resulterende spændinger i roden blev beregnet og angivet i form af von Mises spændinger. Spændingerne i roden aftog, i takt med at rodstiftens diameter øgedes, eller i takt med at stiftens elasticitetsmodul øgedes. Rodstiftens længde havde ingen indflydelse på spændingsdannelsen i roden. Adhæsiv binding resulterede i mindre spændingsdannelse end konventionel, mekanisk forankring.