Zirkoniatype, okklusal tykkelse og endodontisk oplukning havde signifikant indflydelse på zirkoniakroners brudstyrke, viser et nyt studie.
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Formål – At bedømme virkningen af endodontisk oplukning på brudstyrken af translucente (5Y) og konventionelle (3Y) zirkoniakroner med varierende okklusal tykkelse.
Materiale og metoder – I polymetylmetakrylat (PMMA) blev fremstillet prøvelegemer, der lignede en præpareret tand. Zirkoniakroner med 1 mm tykke aksiale vægge og varierende okklusal tykkelse blev
fremstillet i 3Y (Cercon HT) eller 5Y (Cercon XT) zirkonia og sintret. 160 kroner blev inddelt i 16 grupper (n = 10 pr. gruppe) efter zirkoniatype (3Y, 5Y), okklusal tykkelse (0,5, 1,0, 1,5, 2,0 mm) og endodontisk oplukning (med, uden). Kronerne blev cementeret på prøvelegemerne med resinmodificeret glasionomercement (Rely X Luting Plus) under konstant vægt (500 g) og udsat for 10.000 cyklusser med temperatursvingninger. Efter 5.000 cyklusser blev der på halvdelen af legemerne med diamantbor præpareret en oplukningskavitet af standardstørrelse, hvorefter kaviteten blev forseglet med komposit (Filtek Supreme Ultra, 3M ESPE). Brudstyrken blev testet i en Instron 5566 maskine med en stålkugle med diameter på 9,0 mm, og den maksimale belastning før brud blev registreret som brudstyrken (N). Ved hjælp af trevejs ANOVA-test undersøgte vi zirkoniatype, okklusal tykkelse og oplukning på kronernes brudstyrke. Der blev anvendt tosidede tests, og signifikansniveauet var 95 % (α = 0,05).
Resultater – Brudstyrken blev signifikant påvirket af zirkoniatypen, den okklusale tykkelse og endodontisk oplukning (P < 0,001). Parvise sammenligninger viste, at endodontisk oplukning medførte signifikant reduceret brudstyrke for 3Y zirkoniakroner med 0,5 eller 1,0 mm okklusal tykkelse og for 5Y kroner med okklusal tykkelse på 0,5, 1,0 og 1,5 mm (P < 0,05). Med stigende okklusal tykkelse svandt effekten af den endodontiske oplukning på brudstyrken.
Konklusioner – Zirkoniatype, okklusal tykkelse og endodontisk oplukning havde signifikant indflydelse på zirkoniakroners brudstyrke. Virkningen af endodontisk oplukning var signifikant for 3Y og 5Y zirkoniakroner med henholdsvis ≤ 1,0 og ≤ 1,5 mm okklusal tykkelse.
Klinisk relevans:
Zirkonia har vundet stor udbredelse som restaureringsmateriale. Hvis der skal præpareres en endodontisk oplukningskavitet igennem materialet, må klinikeren overveje, om restaureringen skal bevares eller udskiftes. Ifølge den foreliggende undersøgelse kan en cementeret krone i 3Y zirkonia med en okklusal materialetykkelse på mindst 1 mm og en krone i 5Y zirkonia med en okklusal materialetykkelse på mindst 1,5 mm klare de maksimale okklusale belastninger i mundhulen efter endodontisk oplukning.
forfattere
A. H Nejat
DDS, MS, MSD, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
D. Dupree
DMD, Comprehensive Dentistry and Biomaterials Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
E. Kee
MCDT, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
X. Xu
PhD, Oral and Craniofacial Biology Department, Division of Biomaterials, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
W. Zakkour
DDS, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
M. Odom
DDS, MS, Endodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, US
K. Bruggers
DDS, MS, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA
F. Mascarenhas
DDS, MS, FACP, Prosthodontics Department, Louisiana State University Health Science Center, School of Dentistry, New Orleans, LA, USA

