'Drug holiday' af antiresorptiv medicin ved tandekstraktioner hos cancerpatienter

Formålet med denne artikel er på baggrund af foreliggende litteratur at afklare betydningen af en drug holiday i relation til tandekstraktion på patienter i højdosisantiresorptiv behandling.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English




Introduktion og formål
Knoglestyrkende (antiresorptiv) medicin ordineres bl.a. til patienter med maligne tilstande i knoglerne. Disse patienter har stor risiko for udvikling af osteonekrose i kæberne efter tandekstraktion. Hvis en patient i antiresorptiv behandling skal have foretaget en tandekstraktion, pauseres patientens antiresorptive medicin normalt inden ekstraktionen. Det er imidlertid ukendt, om en pausering (drug holiday) har indflydelse på risikoen for udvikling af osteonekrose i kæben efter tandekstraktion med primær slimhindedækning. Formålet med denne artikel er på baggrund af foreliggende litteratur at afklare betydningen af en drug holiday i relation til tandekstraktion på patienter i højdosisantiresorptiv behandling.

Metode
Nøgleord og søgning blev udarbejdet i samarbejde med videnskabelig søgekoordinator på Copenhagen Trial Unit og inkluderer litteratur i relevante videnskabelige databaser. Søgning på PubMed blev tillige gennemført. Gennemgang af eksisterende videnskabelig litteratur – Der fandtes ingen forsøg, som undersøgte betydningen af drug holiday i relation til tandekstraktion for udvikling af osteonekrose hos cancerpatienter i højdosisbehandling. Drug holiday omtales i flere systematiske oversigtsartikler.

Konklusion
Der findes hverken evidens for eller imod anvendelse af højdosisantiresorptiv drug holiday i relation til tandekstraktion med primær slimhindedækning. Betydningen er væsentlig at få afklaret, da antiresorptiv medicin formindsker smerter, risiko for spontanfrakturer og død i forbindelse med malign sygdom.






info

Nr. 11 | 2015

info

Nr. 11 | 2015

forfattere

Klaus Gotfredsen

professor, odont.dr., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Morten Schiødt

overtandlæge, specialtandlæge, dr.odont., Tand- Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Camilla Ottesen

forskningsårsstuderende, stud.odont., Tand-Mund- Kæbe-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Jørn Wetterslev

overlæge, ph.d., Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, Rigshospitalet