BAGGRUND – Planocellulært karcinom udgået fra mundhulens overfladeepitel er den hyppigste (> 90 %) form for oral cancer. De kliniske tegn på planocellulært karcinom er typisk et ikke-helende sår med voldformede rande og induration. Der kan dog også forekomme røde og hvide samt nodulære forandringer uden ulceration.

PATIENTTILFÆLDE – En 55-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, med henblik på diagnostik og behandling af en nekrotisk knogledefekt i underkæben efter i en periode at være blevet behandlet kirurgisk i privat praksis. Klinisk sås en stor ulceration med voldformede rande og stor destruktion af processus alveolaris. CBCT viste stor destruktion af den faciale knogle i underkæbefronten. Patienten blev henvist til Øre-næse-hals-afdelingen pga. mistanke om planocellulært karcinom. Patienten kom herefter i kræftpakkeforløb, hvor diagnosen blev bekræftet ved biopsi. En primær resektion blev fulgt op af stråle- og kemoterapi. Fem måneder postoperativt blev der konstateret recidiv ekstraoralt på hagen, som blev behandlet med palliativ kemoterapi.

KONKLUSION – Øget fokus på cancerdiagnostik kan hjælpe med til at minimere ”doctor’s delay”, således at der vil ske en hurtigere diagnostik fra patientens første henvendelse og dermed øge prognosen for helbredelse.