Traume mod ansigtet kan medføre fraktur af tænder og kæber. En del patienter med kæbefrakturer søger i første omgang hjælp i kommunal eller privat tandlægepraksis, så det er vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til de kliniske og radiologiske karakteristika hos disse patienter. Tandlæger har de nødvendige forudsætninger for at vurdere ændringer i kæberelationerne og tandstillingen og vil derfor i mange tilfælde kunne diagnosticere en eventuel fraktur. Ud over ændringer i okklusionen vil der ofte være en række subjektive og objektive symptomer, som indikerer en kæbefraktur. Ved udredningen udspørges således bl.a. til sammenbid, smerte, sensibilitetsændring, kæbeledssmerte, blødning, løsning af tænder og synspåvirkning. Ved den ekstraorale undersøgelse af ansigtsskelettet fokuseres på konturspring, mobilitet, hæmatom, laceration, asymmetri og hævelse. Ved den intraorale undersøgelse fokuseres på løse eller displacerede tænder, okklusion, hævelse svarende til slimhinden, hæmatom og mobile kæbedele. Kæbefrakturer behandles på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, hvor behandlingen i de fleste tilfælde involverer reponering og fiksering af frakturen med osteosyntese ved hjælp af titanplader og -skruer. I mange tilfælde vil der efterfølgende hos patientens egen tandlæge være behov for kontrol og behandling af tandskade, led- og muskelproblemer eller okklusionsændring samt hjælp til eventuel skadesanmeldelse til forsikringsselskab.