Diagnostik af rodresorptioner – klinisk og radiologisk

Nærværende artikel giver et generelt overblik over den kliniske og radiologiske diagnostik af resorptioner.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Tandresorption er en tilstand, der ofte er symptomfri og uden klinisk manifestation, hvorfor den opdages tilfældigt ved røntgenundersøgelse. Der findes forskellige røntgenmetoder, hvor Cone Beam Computed Tomography (CBCT, 3-d-røntgen) er en avanceret metode, som anses for at være mere præcis end 2-d-metoder til diagnostik af resorptioner. Da der er flere typer af resorptioner, og derfor meget forskellige behandlinger, er korrekt diagnostik vigtigt.

Særligt kan det være vanskeligt at skelne mellem intern og cervikal resorption (hvis overfladebruddet er meget lille), og det vurderes, at CBCT er et væsentligt supplement til den initiale 2-d-røntgenoptagelse for at opnå den korrekte diagnose, samtidig med at metoden bidrager med information, der er essentiel for vurdering af behandlingsmuligheder. Nærværende artikel giver et generelt overblik over den kliniske og radiologiske diagnostik af resorptioner.

Klinisk relevans:

Klinisk kan både cervikal og intern resorption manifestere sig med et lyserødt gennemskin i kronen, og begge typer kan reagere positivt på vitalitetstest. Behandlingen af disse resorptionstyper er meget forskellig; det er derfor afgørende at stille den korrekte diagnose. Desuden er tidlig diagnostik vigtigt for tandens prognose. Røntgenundersøgelsen er et nødvendigt diagnostisk hjælpemiddel, og CBCT vil ofte være indiceret for at kunne diagnosticere typen, vurdere resorptionens udbredelse, træffe behandlingsvalg og planlægge behandlingen. Den primære behandling af en intern resorption vil være endodonti, mens den primære behandling af en ekstern resorption vil være fokuseret på fjernelse af resorptionsvævet og aflukning af resorptionskavitetens overfladebrud. Dette gøres eksternt fra, men i mere omfattende tilfælde vil en samtidig endodontisk behandling være nødvendig for at fjerne alt resorptionsvævet.

info

Nr. 8 | 2018

info

Nr. 8 | 2018

forfattere

Julie Suhr Villefrance

ph.d.-studerende, tandlæge, Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Ann Wenzel

professor, dr.odont. ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Lise-Lotte Kirkevang

lektor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Louise Hauge Matzen

adjunct, ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University