Gennem millioner af år har de mikroorganismer, som lever på vores og andre levende organis­mers hud­ og slimhindeoverflader undergået en såkaldt co­evolution med deres respektive vær­ter. Resultatet af denne parallelle udvikling er, at der er opstået en gensidig afhængighed og et overvejende harmonisk symbiotisk forhold. Nyere forskning gør det klart, at vi og vores mikroorganismer (mikrobiom) ikke bør opfat­tes som separate enheder, men sammen ud­gør en ”superorganisme” eller holobiont, hvor mikrobiomet spiller en væsentlig rolle for vores fysiologi og sundhed. Mundhulen huser det næstmest forskelligartede mikrobielle samfund i kroppen, idet den giver husly til flere end 700 arter af bakterier, der koloniserer tændernes hårde overflader og de orale slimhinder. Mulig­gjort af de seneste års teknologiske fremskridt kan man i dag udrede kompleksiteten af det orale mikrobiom, hvilket har givet ny indsigt i mi­krobiomets rolle for både sundhed og sygdom. Forstyrrelser af det orale mikrobiom forårsaget af moderne livsstil kan have skadelige konse­kvenser for vores generelle og orale sundhed. Ved ubalance (dysbiose) er den fint afstemte ligevægt med det orale økosystem brudt, så­ledes at sygdomsfremkaldende bakterier kan manifestere sig og forårsage tilstande såsom caries, gingivitis og marginal parodontitis. For både tandplejeteamet og patienterne er sik ring­en af et balanceret mikrobiom derfor afgør ende for effektivt at opretholde eller genoprette oral sundhed. Målet med denne artikel er at give en opdatering om vores nuværende kendskab til det orale mikrobiom og dets betydning for sund­hed og sygdom og at diskutere konsekvenser for moderne tandpleje.