Baggrund
Diagnostik og behandling af caries har ændret sig i løbet af de senere år.

Formål
At kortlægge den terapeutiske beslutningsproces blandt børnetandlæger, som anvender værktøjet CAST (Caries Assessment Spectrum and Treatment) til registrering af emaljecaries (CAST 3) og dentincaries uden kavitetsdannelse (CAST 4), før og efter analyse af røntgenoptagelser.

Design
74 børnetandlæger blev opfordret til at deltage i undersøgelsen. 12 kliniske tilfælde blev præsenteret via internettet, og behandlingsbeslutninger blev bedømt før og efter analyse af røntgenoptagelser. 

Resultater
61 tandlæger besvarede spørgeskemaet. Behovet for røntgenoptagelser hang signifikant sammen med carieslæsionens dybde (P < 0,0001). For CAST 3-læsioner var observation den foretrukne behandling både før og efter radiologisk vurdering. For CAST 4-læsioner i den yderste halvdel af dentinen var forsegling (33 %) den foretrukne behandling inden radiologisk vurdering, og fyldning (40 %) var den foretrukne behandling efter radiologisk vurdering. For læsioner i den inderste halvdel af dentinen var fyldning den foretrukne behandling både før (45 %) og efter (84 %) radiologisk vurdering. Læsionernes radiologisk bedømte dybde var den eneste signifikante uafhængige variable, når “ændring af behandlingsplan” blev underkastet regressionsanalyse (P < 0,001).

Konklusion – Emaljelæsioner blev behandlet med mindre invasive indgreb. Røntgenoptagelser påvirkede de terapeutiske beslutninger, især ved læsioner, der inddrog den inderste halvdel af dentinen.