Den normale mundslimhinde

I denne korte oversigtsartikel gennemgås mundslimhindens normale opbygning og funktioner.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English




Mundslimhinden fungerer som en barriere, der beskytter mod mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger, fx ved fødeindtagelse. Den udøver også centrale sensoriske funktioner. Mundslimhindens fysiske og immunologiske barrierefunktioner, der udgør en effektiv barriere mod indtrængende mikroorganismer, er afgørende for den mukosale immunitet, opretholdelse af en balanceret mikrobiota og en intakt mundslimhinde. Mundslimhinden er opbygget af et flerlaget pladeepitel og et underliggende bindevæv. I mundhulen ses regionale variationer i mundslimhindens udseende og beskaffenhed, som primært er relateret til overfladeepitelets keratiniseringsgrad og -type, der også afspejler slimhindens forskellige funktioner. Beklædende, ikkekeratiniseret slimhinde findes i områder, hvor der er behov for bevægelighed og fleksibilitet i forbindelse med fødebearbejdning og tale (fx kinder, mundbund og alveolær slimhinde), mens mastikatorisk, keratiniseret slimhinde er i områder, hvor slimhinden er meget udsat for mekanisk og termisk påvirkning (tungeryggen, gingiva og den hårde gane). Tungeslimhinden hører til den specialiserede slimhinde pga. papiller med smagsløg og filiforme papiller. Det er vigtigt at have kendskab til den normale mundslimhindes struktur og funktioner for at kunne forstå mundslimhindens forskellige reaktionsmønstre og dermed være i stand til at stille en relevant diagnose ved erkendelse af kliniske mundslimhindeforandringer. I denne korte oversigtsartikel gennemgås således mundslimhindens normale opbygning og funktioner.



Klinisk relevans:

Viden om den normale mundslimhindes struktur og funktion er vigtig for at forstå mundslimhindens forskellige reaktionsmønstre og dermed stille en relevant diagnose ved observation af kliniske mundslimhindeforandringer.

info

Nr. 9 | 2023

info

Nr. 9 | 2023

forfattere

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kristine Røn Larsen

adjunkt, ph.d., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Mette Rose Jørgensen

adjunkt, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Jesper Reibel

professor, tandlæge, dr. et lic.odont., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet