Cleidocranial dysplasia: Interceptive treatment of disturbances of tooth eruption

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Cleidocranial dysplasi – interceptiv behandling af forstyrrelser af tandfrembrud

Baggrund
Formålet med den foreliggende rapport var at redegøre for behandlingsforløbet hos en dreng med cleidocranial dysplasia (CCD) behandlet i henhold til den interceptive strategi, der tidligere er blevet foreslået af Jensen og Kreiborg.

Patienttilfælde
Drengen blev fulgt fra den helt tidlige barndom til voksen alder med kliniske undersøgelser, fotografier samt ortopantomografiske og cefalometriske røntgenundersøgelser for at monitorere den kraniofaciale og dentale udvikling og behandlingsforløbet. Den primære dentition var normal. Den permanente dentition viste afvigelser i relation til såvel tanddannelse som tandmodenhed og eruption. Drengen udviklede fem overtallige tænder og havde alvorlige problemer med eruptionen af næsten samtlige normale tænder. Det generelle behandlingsprincip var at fremme spontan eruption ved at fjerne overtallige tænder, primære tænder og knogle, der dækker de normale permanente tænder på det tidspunkt, hvor disse tænder har udviklet omkring halvdelen af deres endelige rodlængde. Næsten alle tænder erupterede herefter spontant, og behovet for korrektiv ortodontisk behandling blev derved begrænset til en relativt kort periode.

Konklusion
Undersøgelsens resultater støtter forslaget om, at patienter med CCD kan behandles interceptivt ved fjernelse af hindringerne for normal tanderuption (overtallige tænder, primære tænder og alveolær knogle) på det tidspunkt, hvor de normale permanente tænder har udviklet omkring halvdelen af deres endelige rodlængde.

info

Nr. 7 | 2013

info

Nr. 7 | 2013

forfattere

Salaheddin Abbass

licensed orthodontist, Copenhagen Community Dental Services, Copenhagen, Denmark

Jens Bjørn-Jørgensen

licensed orthodontist, Roskilde, Denmark

Jette Daugaard-Jensen

overtandlæge, centerleder, Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet

Per Larsen

graduate engineer, The 3D Craniofacial Image Research Laboratory, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark

Birgit Leth Jensen

associate professor emeritus, dr.odont., ph.d., Department of Pediatric Dentistry and Clinical Genetics, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark

Sven Kreiborg

professor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet