Kasuistik
DATO:
Dansk
English
Baggrund
Patologiske frakturer af underkæben er sjældne og ses oftest ved osteoradionekrose, osteomyelitis, maligne tumorer og metastaser. Fraktur af underkæben i relation til benigne processer og cyster kan forekomme i forbindelse med et samtidigt traume mod kæben, idet kæben er svækket af den tilstedeværende patologi. Behandlingen af patologiske frakturer afhænger af ætiologien og varierer fra konservativ behandling til partiel resektion af underkæben.
Patienttilfælde
I nærværende artikel præsenteres en 15-årig pige med en kombination af en traumatisk og patologisk fraktur af underkæben i relation til et centralt kæmpecellegranulom, og de behandlingsmæssige overvejelser diskuteres.
Konklusion
I aktuelle patienttilfælde blev der initialt foretaget stabilisering af den patologiske fraktur og medicinsk behandling af det centrale kæmpecellegranulom. Efterfølgende blev der foretaget enukleation af den patologiske proces, og fireårs kontrol viste fuldstændig heling svarende til kæbefrakturen og det centrale kæmpecellegranulom.
forfattere
Thomas Jensen
forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Anja Carlsen
uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

