Cariesrisikovurdering på individniveau er et vigtigt grundlag for adækvate beslutninger om forebyggende og bevarende behandling samt for fastsættelsen af et passende indkaldeinterval. Der savnes i vid udstrækning information om, hvordan cariesrisikovurdering af børn og unge finder sted i den kliniske hverdag, og relativt få tandlæger anvender en objektiv, struktureret model eller et computerprogram. Systematiske litteraturoversigter har vist, at multivariate modeller generelt er mere pålidelige end enkelte prædiktorer, og at nøjagtigheden er højere for førskolebørn end for skolebørn og teenagere. Tidligere carieserfaring er den mest pålidelige individuelle variabel som indikator for nye cariesangreb, særligt hos førskolebørn. Cariesrisikoen er størst i de blivende tænder i de første år efter eruption, og risikovurderingen bør derfor kobles til disse såkaldte risikoaldre.