Cariesforekomsten i tidsperspektiv hos børn og unge i Grønland – udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Nærværende undersøgelse viser at cariesforekomsten hos børn og unge i Grønland er massiv og stabil over tid. Hen ved ni ud af ti børn er ramt af caries. I 2003 havde seksårige børn ca. 13 tandflader med caries, 6,1 tandflader havde caries hos 12-årige og 10,2 tandflader havde caries hos 15-årige. Ubehandlet caries og tandekstraktion var hyppigt forekommende, hvilket indikerer et alvorligt cariesbillede hos børn og unge. Der er konstateret betydelig variation i tandsygdomsforekomsten efter distrikt i Grønland, hvilket afspejler forskellige risikoprofiler og forskelle i dækningsgrad af tandpleje. Udviklingsperspektiverne for cariesforekomsten i Grønland er fortsat dystre idet sygdomsniveauet gennem de seneste år konstant har ligget højt. Niveauet for carieserfaring er ekstraordinært højt sammenlignet med Danmark og andre nordiske lande. Der er behov for styrkelse af det populationsorienterede sundheds- og forebyggelsesarbejde, og det konkluderes at indførelse af saltfluoridering vil være en relevant strategi for forebyggelse af caries.

info

Nr. 6 | 2006

info

Nr. 6 | 2006

forfattere

Poul Erik Petersen

professor, dr.odont., former chief of the World He alth Organization Global Oral Health Programme, Odontologisk Insti tut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og World Health Organization Collaborating Centre for Community Oral Health Programmes and Research, University of Copenhagen School of Dentistry

Lisa Bøge Christensen

lektor, ph.d., tandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet