Artiklen beskriver, hvilke anbefalinger forfatterne kan give for at begrænse en eventuel stigning i cariesbyrden.
Fokusartikel
DATO:
Dansk
English
I Storkøbenhavn vil hovedstadsområdets forsyningsselskab HOFOR blødgøre otte kommuners drikkevand. Dermed er der en markant risiko for, at cariesbyrden i disse kommuner stiger. Artiklen beskriver, hvilke anbefalinger forfatterne kan give for at begrænse en eventuel stigning i cariesbyrden. Autoriteterne i de aktuelle kommuner må informere borgerne om eventuelle negative konsekvenser, herunder at det koster både den enkelte, men også kommunerne penge, hvis det ønskes at reducere skaderne på tænderne. Derudover anbefales det at optimere kvaliteten af mundhygiejnen og bruge fluorid optimalt jf. Tandlægeskolen i Københavns retningslinjer. Endelig kan det overvejes at blødgøre vandet mindre, end hvad planen er.
Klinisk relevans:
Som følge af blødgøring af drikkevandet i forskellige kommuner i hovedstadsområdet vil cariesbyrden på lokalbefolkningen med stor sandsynlighed stige. Artiklen omhandler, hvilke tiltag der kan iværksættes for en caries status quo-løsning. Det kræver ekstra ressourcer.
forfattere
Kim Ekstrand
lektor, ph.d., Fagområdet for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Erik Arvin
Professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet


