Caries hos børn og unge, fluorid i drikke vandet, forældreindtægt og køn

Originalartikel

DATO:

Dansk

English




Formål – Formålet med den foreliggende undersøgelse var at belyse forholdene mellem fluoridkoncentrationen i drikkevandet og familieindkomsten med cariesforekomsten blandt fem- og 15-årige børn og unge i Danmark. Materiale og metoder – Der er foretaget en samkøring af registrene SCOR (for registrering af caries), CPR (Centrale Person Register for registrering af individet), BBR (Bygnings- og BoligRegistret for registrering af individets adresse/adresser), Jupiter (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser for registrering af adressens vandforsyning og fluoridkoncentration) og endelig skattevæsenets (SKAT for registrering af familiens skattepligtige indkomst i skatteåret 2004). Logistisk regression blev anvendt til at klarlægge korrelationer, idet der blev justeret for køn og familieindkomst. Resultater – Fluoridkoncentratioen i drikkevandet varierede betydeligt fra < 0,1 mg/l til mere end 1,5 mg/l. I perioden faldt cariesforekomsten både blandt femårige og 15-årige. Der observeredes en omvendt relation mellem risikoen for caries og drikkevandets fluoridkoncentration i både det temporære og det permanente tandsæt. Ved de højeste fluoridkoncentrationer (> 1 mg/l) var reduktionen omkring 50 %. En lige så stærk effekt af familieindkomsten blev observeret. Det blev endelig konstateret, at en samkøring af registrene SCOR, CPR, BBR, Jupiter og SKAT er realisabel og åbner mulighed for, at andre parametre end lige caries og fluorid kan belyses. Konklusioner – Det konkluderes, at der kan afledes en carieshæmmende effekt af fluoridkoncentrationen i drikkevandet fra nærmeste vandværk på op til 50 % afhængigt af den generelle cariesforekomst. Der blev fundet en lige så stærk carieshæmmende effekt relateret til husstandens skattepligtige indtægt.






info

Nr. 6 | 2010

info

Nr. 6 | 2010

forfattere

Eva Kristiansen

toksikolog, cand.med.vet., ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet, Skive

Mogens Joost Larsen

professor, dr.odont., MPH, Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen i Århus

Sven Poulsen

professor emeritus, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Sektion for Pædodonti, Health, Aarhus Universitet

Lilli Kirkeskov

ledende overlæge, ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet, Skive

Frants von Platen-Hallermund

geodatalog, cand.scient., GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Halfdan Sckerl

geograf, cand.scient., Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing Amt, Region Midtjylland

Anders Carlsen

ledende embedslæge, Embedslægeinstitutionerne i Region Midt- og Nordjylland