Burning mouth syndrome (BMS) er karakteriseret ved en brændende smerte i mundslimhinden, der persisterer over længere tid uden påviselig lokal eller systemisk årsag. BMS ses hyppigst hos kvinder og er sædvanligvis ledsaget af mundtørhed og smagsforstyrrelser. Adskillige lokale, systemiske og psykiske faktorer er blevet undersøgt i relation til BMS, men ætiologien forbliver uafklaret. Flere nyere undersøgelser tyder dog på, at BMS er en neuropatisk smertetilstand, om end det endnu ikke er klarlagt, om det drejer sig om en perifer eller central neurogen dysfunktion. Udredning af BMS omfatter udelukkelse af en lang række lokale og systemiske årsager til de orale brændende smerter. Behandlingsmulighederne er begrænsede som følge af den mangelfulde indsigt i årsagsmekanismerne. Lokal behandling med clonazepam har vist sig at have lindrende effekt på BMS, men kan være forbundet med toleransudvikling og afhængighed. Tidlig intervention i form af information om syndromets karakter og symptomatologi synes væsentlig for prognosen. Endvidere kan psykologisk intervention herunder kognitiv adfærdsbehandling være nødvendig for at styrke patientens psykosociale funktionsniveau. Interdisciplinært samarbejde er afgørende ikke blot for at sikre optimal udredning og behandling af BMS, men også for at øge indsigten i de årsagsmæssige sammenhænge og dermed iværksættelse af evidensbaseret behandling.