Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Anvendelsen af botulinum toxin (BTX) er i de senere år øget betydeligt, ikke mindst på grund af stigende kosmetisk brug. BTX hæmmer frigørelsen af acetylcholin fra kolinerge nerveender. Den nedsatte afgivelse af disse stoffer reducerer signalerne fra nervesystemet til muskler eller kirtler, således at muskelkontraktion og sekretion mindskes. Generelle indikationer for medicinsk, ikke-kosmetisk behandling med BTX er blefarospasmer, hemifaciale spasmer, torticollis, dystoni, dysfoni, fokal spasticitet som følge af cerebral parese og slagtilfælde, svær hyperhidrose samt senest analfissurer og overaktiv urinblære. Der er også lidelser og tilstande, som involverer tand-, mund- og kæberegionen, som kan afhjælpes eller lindres ved BTX-injektioner, som oromandibulær dystoni, smertevoldende masseterhypertrofi, Freys syndrom og svær hypersalivation. Det er primært læger med bestemte specialer, der har tilladelse til at anvende præparatet, men det er vigtigt at vide, hvornår det kan være relevant at henvise, så patienterne får bedst mulige behandling.
forfattere
Merete Bakke
professor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Eigild Møller
professor emeritus, specialtandlæge, dr.odont., Neurofysiologisk klinik, Neurologisk afd., Bispebjerg Hospital
Torben Dalager
overlæge, Neurofysiologisk klinik, Neurologisk afd., Bispebjerg Hospital, og Neurofysiologisk afd., Rigshospitalet

