Biologiske effekter af dentale adhæsivsystemer

Få indsigt i adhæsive teknikkers skadepotentiale, så du kan minimere eksponeringen og dermed faren for skadelige virkninger for både patienter og tandplejepersonale.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Udviklingen af dentale adhæsivsystemer startede for mere end 70 år siden, men produkterne kom for alvor i brug i 1980’erne. I moderne operativ tandbehandling står adhæsive teknikker helt centralt, og materialerne benyttes i et bredt spektrum af behandlingsmetoder. Adhæsivsystemer er en gruppe af meget komplekse materialer med stor variation i kemisk sammensætning og anvendelsesmetode.

Systemerne, som anvendes i dag, er relativt enkle at bruge, men man må være klar over, at mange indholdsstoffer som fx syrer og monomerer har et generelt toksisk potentiale og kan fremkalde allergi. For at opnå den bedst mulige forståelse for materialernes skadepotentiale er det vigtigt at være klar over indholdsstofferne og eksponeringsrisikoen for både patient og tandplejepersonale. Med god indsigt i dette har man også et godt værktøj til at minimalisere eksponeringen og dermed faren for skadelige virkninger.

Klinisk relevans:

Mange af indholdsstofferne i dentale adhæsivsystemer har et velbeskrevet potentiale til at skade celler og væv. I klinikken er allergiske reaktioner de hyppigst observerede bivirkninger; men med god indsigt i indholdsstoffernes toksicitet og håndtering med fokus på at begrænse eksponering af både patient og tandplejepersonale er der minimal fare for skadelige effekter. Vakuumsug, ventilation og brug af kofferdam er gode tiltag til begrænsning af eksponeringen.

info

Nr. 8 | 2024

info

Nr. 8 | 2024

forfattere

Jan Tore Samuelsen

seniorforsker, dr.philos., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge

Jon E. Dahl

direktør, dr.odont., dr.scient., Nordisk Institutt for dentale materialer (NIOM), Oslo

Frode Staxrud

dr.philos., tandlæge, cariolog, seniorforsker NIOM, Oslo