Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
For at kunne iværksætte adækvat lindring og behandling af nedsat spytsekretion og xerostomi bør det tilstræbes, at den tilgrundliggende årsag i videst muligt omfang er forsøgt diagnosticeret. I en del tilfælde er det dog ikke muligt at udrede, hvilke specifikke faktorer der har forårsaget dysfunktion af spytkirtlerne pga. samtidig tilstedeværelse af systemiske sygdomme, der kan afficere spytkirtelfunktionen, og pga. indtagelse af lægemidler/ polyfarmaci, der potentielt kan inducere xerostomi og nedsat spytsekretion. Ofte vil der være begrænsede muligheder for at ændre årsagen til spytkirteldysfunktion. Ikke desto mindre kan mundtørhedsgener og øvrige orale konsekvenser af nedsat spytsekretion i nogen grad lindres og kontrolleres med forbedring af patienternes livskvalitet til følge. Behandlingsmuligheder og symptomatisk lindring er målrettet følgende: at sikre grundig information af patienten om spytkirteldysfunktion og helbredsmæssige risici heraf, at øge tilbageværende spytsekretion ved stimulation, at tilføre mundhulen fugt ved adækvat brug af fugtende spyterstatningsmidler samt forebyggelse og kontrol af caries og orale infektioner, særlig oral candidose. Hvis det drejer sig om lægemiddelinduceret xerostomi og nedsat spytsekretion, kan en effektiv, lindrende behandlingsstrategi være af stor betydning for at sikre overholdelse af lægemiddelindtagelsen.
forfattere
Siri Beier Jensen
adjunkt, ph.d., tandlæge, Fagområdet Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anja Weirsøe Dynesen
adjunkt, ph.d., cand.odont. og scient. i human ernæring, University College Sjælland, og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anne Marie Lynge Pedersen
professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

