Behandling af skrøbelige ældre – en udfordring for hele tandplejen

Skrøbelighed er et udtryk for generelt forøget modtagelighed for forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser, men der er en del tilstande, som særligt hyppigt ses i forbindelse med forringet oral sundhed og svigtende kontakt med tandplejen.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Den orale sundheds betydning for velbefindende og livskvalitet beskrives i flere studier som meget stor, men afhænger af flere faktorer. Jo ældre vi bliver, desto mere varierer forudsætningerne. Den orale sundhed kan variere med socioøkonomiske og geografiske forhold, men uligheden bliver ekstra tydelig, når man sammenligner antallet af tænder hos raske selvhjulpne ældre med antallet af tænder hos plejeafhængige ældre. Dette understreger betydningen af regelmæssig tandpleje og viser, at den orale sundhed forringes, når funktionsnedsættelse og plejebehov tiltager. Kontakten med tandplejen livet igennem har ofte en afgørende betydning. Ældre generationer har mange restaureringer og konstruktioner, som kræver vedligeholdelse, både fra personen selv og fra tandplejen. Efterspørgslen efter avancerede tandbehandlinger er steget blandt de ældre medborgere, som ofte har fået ekstraheret mange tænder i ungdommen. Andelen af patienter i aldersgruppen 80+ med tandimplantater er i Sverige næsten fordoblet på otte år. Hvis kontakten med tandplejen ophører, kan den orale sundhed hurtigt forværres. Dette sker typisk i en skrøbelig livsfase, hvor det samtidig bliver vanskeligere at gennemføre den daglige mundhygiejne.

Skrøbelighed er et udtryk for generelt forøget modtagelighed for forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser, men der er en del tilstande, som særligt hyppigt ses i forbindelse med forringet oral sundhed og svigtende kontakt med tandplejen. Parkinsons sygdom, slagtilfælde og kognitiv svækkelse/demens har kraftig sammenhæng med den orale sundhed, ligesom mundtørhed, der forekommer ved mange forskellige sygdomstilstande, ikke mindst af farmakologiske årsager.

Denne artikel giver en baggrundsinformation om disse forhold og eksempler på tre forskellige patientkategorier og deres behandling i relation til plejeambitionsniveauer, et nyt begreb, som beskriver balancen mellem, hvad tandplejen kan tilbyde, og de forudsætninger, den aktuelle patient har for at udstå og modtage behandlingen. Artiklen er baseret på svenske forhold, men kan i alt væsentligt overføres til de øvrige nordiske lande.

Klinisk relevans:

Patientens almentilstand kan medføre, at man ikke altid vælger den behandling, som rent funktionelt vurderes til at være den bedste. Måske magter patienten ikke at udstå behandlingsprocedurerne, og måske er han/hun ikke i stand til at gennemføre en sufficient egenomsorg. Tandplejen må derfor planlægge behandlingsforløbet efter en alternativ model, plejeambitionsniveauer. Dette begreb er skabt med henblik på at finde et niveau, hvor patientens forudsætninger og tandplejens muligheder mødes i et langsigtet perspektiv. Niveauerne benævnes Forbedre, Bevare, Udskyde og Lindre. Niveauerne kan ændres, hvis patientens sundhedstilstand og livsvilkår ændres. Det er dog altid vigtigt at sørge for regelmæssig kontakt til tandplejen og gode mundhygiejnerutiner. Valget af niveau skal altid dokumenteres i journalen.

info

Nr. 11 | 2022

info

Nr. 11 | 2022

forfattere

Pia Skott

tandläkare, ph.d., Folktandvården Stockholm AB och Akademiskt centrum för äldretandvård, Karolinska institutet, Sverige

Inger Wårdh

associate professor in Gerodontics, ph.d., Institutionen för odontologi och Akademiskt centrum för äldretandvård, Karolinska institutet, Sverige