I 2014 var ca. 16.000 personer i behandling, heraf 7.000 personer i substitutionsbehandling og flertallet i behandling med metadon. Behandlingssystemet har problemer med både at tiltrække og fastholde de stofafhængige i behandlingen.
Originalartikel
DATO:
Dansk
English
Ansvaret for behandlingen af stofafhængige er placeret i kommunerne, som imidlertid kan delegere hele eller dele af behandlingen til private institutioner eller til andre kommuner. De stofafhængige har et retskrav på at komme i behandling, og dette gælder også den medikamentelle behandling, senest 14 dage efter deres henvendelse til behandlingssystemet. Behandlingen retter sig ikke kun mod stofafhængigheden, men også mod de psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer, som belaster flertallet af de stofafhængige.
Der skønnes at være ca. 33.000 stofafhængige i Danmark, heraf ca. 20.000 heroinafhængige, og halvdelen af disse indtager stofferne intravenøst, og det er specielt i denne gruppe, man ser store helbredsmæssige problemer.
I 2014 var ca. 16.000 personer i behandling, heraf 7.000 personer i substitutionsbehandling og flertallet i behandling med metadon.
Behandlingssystemet har problemer med både at tiltrække og fastholde de stofafhængige i behandlingen.
Klinisk relevans:
De fleste stofafhængige og specielt de ældre opioidafhængige har massive tandproblemer, der vanskeliggør deres liv, og som er en barriere i forhold til deres behandling og den videre revalideringsproces. Det er derfor afgørende vigtigt, at de får deres tænder behandlet.
forfattere
Peter Ege
konsulent, fhv. socialoverlæge, Københavns Kommune

