Ordination af antibiotika af tandlæger er forøget. Hvorfor?

Baggrund – Selvom den generelle frekvens for ordination af antibiotika har været faldende i British Columbia, Canada, gennemførte forfatterne en undersøgelse for at forklare den forøgede ordination af tandlæger.

Metode – Forfatterne indhentede anonymiserede, opsummerede data i tabelformat om ambulante patientordinationer fra 1996 til 2013 fra en centraliseret, befolkningsbaseret ordinationsdatabase, herunder et variabelt kodningsordineringslicensorgan. Analyserne benyttede standard ATC-koder (Anatomical Therapeutic Classification) og DDD-værdier (defineret døgndosis). Forfatterne normaliserede ordinationsrater for befolkningen og udtrykte raterne i DDD’er pr. 1.000 indbyggere pr. dag (DID). Den canadiske tandlægeforening (Canadian Dental Association) afholdt et webinar, som inviterede til input fra tandlæger om drivkræfterne bag denne tendens.

Resultater – Fra 1996 til 2013 faldt det generelle forbrug af antibiotika fra 18,24 DID til 15,91 DID, og ordination af læger faldt 18,2 % fra 17,25 DID til 14,11 DID. Derimod blev ordination af tandlæger forøget med 62,2 % fra 0,98 DID til 1,59 DID, og dets proportionelle bidrag steg fra 6,7 % til 11,3 % af antibiotikaordination. Frekvensen af ordination steg mest blandt tandlægepatienter på 60 år og derover. Information fra tandlæger i Canada og USA identificerede følgende overordnede forklaringer: unødvendig ordination for periapikal abscess og irreversible pulpitis, forøget ordination forbundet med tandimplantater og deres komplikationer, langsom indførsel af retningslinjer med krav om mindre perioperativ antibiotisk dækning af patienter med hjerteklapsygdomme og kunstige led, fokus på kosmetisk praksis med reduktion af de kirurgiske evner hos en gennemsnitlig tandlæge, underforsikret praksis hvor mere antibiotika bruges som erstatning for kirurgi, en aldrende befolkning og flere dentale registreringer pr. indbygger.

Konklusioner – Nye områder for dental ordination bør udforskes yderligere i fremtidige undersøgelser. Dog kan allerede identificerede områder fungere som rettesnor for prioriteter i forvaltning af antibiotika i efteruddannelse af tandlæger.