Odontologisk behandling indebærer, især hos disponerede individer, en ikke ubetydelig risiko for at udløse et angioødem – der kan opstå på baggrund af det lokale vævstraume, men som også kan udløses af lægemidler samt diverse utensilier. Ved identifikation af risikoindivider og med de rette forholdsregler kan risikoen for alvorligt angioødem minimeres, hvorfor indgreb i hoved-hals-området hos patienter kendt med alvorligt angioødem bør være grundigt planlagt i samråd med en angioødemkyndig læge. Patienter med hereditært angioødem (HAE) er særligt udfordrende at behandle, da indgreb i mundhulen medfører en væsentlig risiko for at udløse lokalt angioødem. Tandlæger og kæbekirurger udgør en vigtig ressource i opsporingen af patienter med recidiverende angioødem samt i visse tilfælde ved differentialdiagnostisk udredning af hævelse i mundhulen. Medicin til akut behandling af angioødem og anafylaksi bør altid være til stede i forbindelse med odontologisk behandling, ligesom remedier til at skabe frie luftveje bør være tilgængelige.