Traditionelt har behandling af infektionssygdomme været tandlægens vigtigste opgave. Caries og marginal parodontitis er blandt de hyppigste bakterielle infektioner i verden og kan forårsage mere alvorlige infektioner som parodontale eller periapikale abscesser. Normalt vil infektionsmedicinere og ortopæder opfatte en intraossøs absces som en alvorlig tilstand; men i kæberne vil disse tilstande i de allerfleste tilfælde kunne behandles i almen praksis med relativt enkle midler, fx incision, endodontisk behandling og/eller peroralt administreret antibiotikum. I enkelte tilfælde kan odontogene infektioner imidlertid også få et alvorligt forløb og føre til livstruende tilstande, som kræver resolutte og omfattende tiltag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at odontogene infektioner kan udvikle sig og forværres meget hurtigt, også hos patienter som ikke er medicinsk kompromitterede eller har andre prædisponerende faktorer for infektionsudvikling. De akutte tiltag ved alvorlig kæbeinfektion er enkle. Drænage af pus skal altid tilstræbes og vil altid have den bedste behandlingseffekt. Antibiotika er et vigtigt supplement. Tærskelen for henvisning til en sygehusafdeling bør være lav i de tilfælde, hvor man ikke får infektionen under kontrol, eller hvis luftveje og synkefunktion kompromitteres.