Evidensen understøtter, at all-on-4 giver sammenlignelige korttids- og mellemlange resultater hos standardrisikopatienter, men all-on-6 kan være relevant ved specifikke risikofaktorer og biomekanisk udfordrende forhold.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Baggrund og formål
Tandløse patienter som følge af omfattende caries, frakturerede tænder og restaureringer og stadium IV-parodontitis udgør en betydelig klinisk udfordring. Implantatunderstøttet fuldkæbeprotetik baseret på all-on-4- og all-on-6 tilbyder faste protetiske løsninger uden eller med minimal knogleopbygning. Formålet med denne oversigtsartikel er at sammenligne resultater for allon-4 vs. all-on-6 med fokus på implantatoverlevelse, marginalt knogletab, komplikationer, mundhygiejne og periimplantær sundhed hos tandløse patienter og patienter med parodontitis, stadium IV.
Materiale og metoder
Der blev udført en struktureret litteratursøgning i PubMed, Cochrane Library og Google Scholar. Artikler fra 2003-2025 blev inkluderet med fokus på randomiserede kontrollerede studier (RCT), prospektive kohorteundersøgelser, systematiske reviews og metaanalyser.
Resultater
To direkte sammenlignelige RCT´ere med 5-års og 3-års opfølgning samt flere retrospektive kohorteundersøgelser og systematiske oversigter viste ingen signifikant forskel i implantatoverlevelse (all-on-4: 98,75-100 %; all-on-6: 95-99,4 %). Marginalt knogletab var sammenligneligt, enkelte metaanalyser har antydet en tendens til mindre marginalt knogletab og færre tekniske komplikationer ved 6 implantater.
Biomekaniske studier viste lavere spændinger ved 6 implantater uden klinisk relevante forskelle. Patienter med parodontitis havde markant øget risiko for periimplantitis. Færre implantater faciliterede mulighed for sufficient mundhygiejne.
Konklusion
Evidensen understøtter, at all-on-4 giver sammenlignelige korttids- og mellemlange resultater hos standardrisikopatienter, men all-on-6 kan være relevant ved specifikke risikofaktorer og biomekanisk udfordrende forhold. Evidensen for parodontitispatienter og langtidsresultater er fortsat begrænset. Oral rehabilitering uden knogleopbygning reducerer den samlede behandlingstid samt morbiditet og økonomiske omkostninger. Parodontitispatienter kræver intensiveret støttebehandling før og efter implantatbehandling.
Klinisk relevans:
For den almenpraktiserende tandlæge giver oversigten et opdateret grundlag for visitation og patientinformation. All-on-4 er et rimeligt førstevalg hos standardrisikopatienter med atrofisk maksil eller mandibel, hvis man vil undgå knogleopbygning, og hvor der kan opnås tilstrækkelig anterior-posterior spredning af fire fiksturer. All-on-6 bør overvejes ved specifikke risikofaktorer som rygning, bruksisme, lav knogletæthed, behov for lange distale ekstensioner, eller hvor den kliniske situation tillader seks veldistribuerede fiksturer uden behov for omfattende augmentation. Hos patienter med stadium IV-parodontitis er parodontal forberedelse, fokussanering, hygiejnevenligt protetisk design og livslang understøttende parodontal- og periimplantær behandling med individuelt tilpassede intervaller afgørende, uanset om der vælges fire eller seks implantater.
forfattere
Lars Pallesen
tandlæge, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Glostrup Hospital og HovedOrtoCentret, Rigshospitalet
Christian Damgaard

