Aktuelle udviklinger inden for billeddiagnostik

Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lydhoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.

Fokusartikel

DATO:

Dansk

English

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) er en avanceret 3-d-røntgenundersøglse, der i nogen udstrækning har vundet indpas på danske tandklinikker. Udviklingen sker i øjeblikket på flere punkter: 1) mindre billedfelt og lavere stråledosis til samme billedkvalitet og 2) korrektion for både metalartefakter og patientbevægelse i billedvolumenet. Kan der opnås billedsnit uden bevægelsesartefakter, undgås formentlig nogle omtagninger og en øgning i den diagnostiske rigtighed. SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen) fører tilsyn med tandlæger, der arbejder med CBCT, og ønsker skærpede krav til rapportering af billedfeltets størrelse og dosisafsætning. Evidensen for, hvornår CBCT er indikeret, vokser hvert år, og Styrelsen for Patientsikkerhed overvejer at udgive retningslinjer for brugen af CBCT.

Billeddannelse med magnetisk resonans (MR) anvendes inden for flere odontologiske diagnostiske områder, og med øget opløsning i billederne spås metoden yderligere udbredelse. MR er røntgenmetoderne langt overlegen, hvad angår blødtvævsdiagnostik, men også hårdtvæv kan for nogle diagnostiske områder tolkes med en rigtighed svarende til CBCT’s. En ultralydsundersøgelse (US) er en ”real-time”, smertefri, ikke-invasiv diagnostisk metode, som benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. US spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge.

Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lydhoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.

Klinisk relevans:

Tandlægen skal kende muligheder og begrænsninger for avancerede billeddiagnostiske metoder. CBCT har i nogen grad vundet indpas på tandklinikker, men der mangler undersøgelser for flere diagnostiske områder af, hvornår metoden er til gavn for patienten.
MR har nogen udbredelse på større institutioner fortrinsvis til blødtvævsdiagnostik, men spås en udvikling også til hårdtvævsdiagnostik i odontologien på grund af fraværet af ioniserende strålings skadelige virkninger. Ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien.

info

Nr. 1 | 2018

info

Nr. 1 | 2018

forfattere

Ann Wenzel

professor, dr.odont. ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Anne Møystad

professor, dr.odont., spesialist i kjeve- og ansiktsradiologi, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo