Aktinomykose – med særligt henblik på tandlægepraksis. En oversigt

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Actinomyces optræder i stort antal på dels ydre, dels indre legemsoverflader som en del af den normale bakterieflora men repræsenterer i denne sammenhæng ingen sygdomstrussel for værtsorganismen. Imidlertid kan der under særlige omstændigheder ske en invasion af bakterierne i dybereliggende væv, og hermed udvikles den karakteristiske aktinomykotiske infektion. Aktinomykose kan optræde næsten overalt i organismen, herunder også i mundhulen og i kæberne samt i tilgrænsende regioner. Tandlæger kan derfor møde lidelsen i daglig praksis hvor den kan give anledning til dels diagnostiske, dels behandlingsmæssige problemer. Det kliniske billede er betydeligt mere varieret end billedet af den klassiske submandibulære absces, og de aktinomykotiske infektioner kan være lokaliseret i tungen, tyggemusklerne, sinus maxillaris, pharynx mv. Sygdommen træffes hyppigst hos voksne, men børn kan afficeres ned til 2-3-års-alderen. I nærværende artikel gennemgås almene aspekter af sygdommen aktinomykose. I detaljer gennemgås de patogenetiske, diagnostiske og behandlingsmæssige forhold som har betydning for den praktiserende tandlæge. I den forbindelse er den aktinomykotiske periapikale infektion af særlig interesse.

info

Nr. 5 | 2006

info

Nr. 5 | 2006

forfattere

Ib Sewerin

docent, dr.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet