Multimodale eller såkaldte universelle adhæsiver giver den enkelte tandlæge mulighed for at vælge mellem æts-og-skyl og selvætsende strategier for binding til de hårde tandvæv. Nærværende litteraturgennemgang
sætter særligt fokus på disse bindingssystemers effektivitet med hensyn til adhæsion til tandsubstans.

I PubMed databasen søgtes efter emneordene ”dental adhesive” med fokus på relevante metaanalyser samt kliniske undersøgelser fra de sidste fem år. En række laboratorie- og kliniske undersøgelser understøtter brugen af multimodale bindingssystemer ved adhæsion til de hårde tandvæv.

Hvad angår binding til emalje, fungerer de multimodale bindingssystemer bedst i kombination med selektiv emaljeætsning. Hvad angår binding til dentin, afhænger disse bindingssystemers effektivitet i høj grad af, hvilken funktionel monomer de indeholder. På trods af de multimodale bindingssystemers veldokumenterede overordnede performance er effektiviteten produktafhængig uanset den valgte bindingsstrategi.